Savner dig - digt

Jeg hader, når jeg savner

Ja, jeg savner min bedste ven

Det havde jeg en gang

Vi kunne snakke om alt

Smile og græde sammen

Jo, også skælde ud, hvis det skulle gøres

Men vi var venner

Uanset hvad ...

Ægte venner!

Vi Kyssede en gang

Ok, måske lidt mere ...

Det skulle ikke være sket

Men det ku’ ik’  undgås

Hvor blev han af?

Ved det ikke

Vi kan ikke være sammen

Afstanden er for lang

Vores liv er for absurd

Eller hvad?

Er vi så dumme?

Realiteten siger en ting

Ja, det plejer jeg jo at sige

Mens han sagde noget andet

Mange ting har jeg elsket

Mange andre har jeg hadet

Du er i mine tanker

Morgen og aften - også om natten

Nu ligger jeg i den seng

Ja, netop den du godt kan huske

Mange minder kommer frem

Bare rolig, jeg elsker dig

Det var det du sagde til mig

Jeg græd som en lille pige

Ville vende mig væk, men så fik jeg et kram

Kunne ik’ slippe fra varmen i din sjæl

Du forsøger at være der

Det er mig der afviser dig

Tar’ jeg fejl eller er det det jeg skal?

Åh Gud, hvor er det her svært!

Måske er det første gang

Jeg lader ægte kærlighed forbigår mig

Jeg savner min bedste ven

Og det vil jeg gøre helt hen til min sidste stund her ...

REMS