Savner dig - digt

Jeg hader, når jeg savner
Ja, jeg savner min bedste ven
Det havde jeg en gang
Vi kunne snakke om alt
Smile og græde sammen
Jo, også skælde ud, hvis det skulle gøres
Men vi var venner
Uanset hvad ...
Ægte venner!
Vi Kyssede en gang
Ok, måske lidt mere ...
Det skulle ikke være sket
Men det ku’ ik’  undgås
Hvor blev han af?
Ved det ikke
Vi kan ikke være sammen
Afstanden er for lang
Vores liv er for absurd
Eller hvad?
Er vi så dumme?
Realiteten siger en ting
Ja, det plejer jeg jo at sige
Mens han sagde noget andet
Mange ting har jeg elsket
Mange andre har jeg hadet
Du er i mine tanker
Morgen og aften - også om natten
Nu ligger jeg i den seng
Ja, netop den du godt kan huske
Mange minder kommer frem
Bare rolig, jeg elsker dig
Det var det du sagde til mig
Jeg græd som en lille pige
Ville vende mig væk, men så fik jeg et kram
Kunne ik’ slippe fra varmen i din sjæl
Du forsøger at være der
Det er mig der afviser dig
Tar’ jeg fejl eller er det det jeg skal?
Åh Gud, hvor er det her svært!
Måske er det første gang
Jeg lader ægte kærlighed forbigår mig
Jeg savner min bedste ven
Og det vil jeg gøre helt hen til min sidste stund her ...

REMS

(Rettelse lavet af Martha Elias)